Støtte i hjemmet
Serviceloven § 52
Serviceloven §52, STK 3. NR. 2.
Familiestøtte -støtte i hjemmet efter serviceloven § 52
Formålet er at understøtte forældrene i at drage omsorg for-, og tage ansvar for barnet, eller den unges trivsel og udvikling, så familien så vidt muligt holdes samlet.
Hos SOS-Familieteam har vi fokus på familien som helhed i vores socialpædagogiske arbejde med familiestøtte i henhold til servicelovens §52, der omhandler tildeling af praktisk, pædagogisk eller anden behov for et særlig støtte til familier.
Familiestøtte har til hensigt at:
- Støtte forældre i at skabe struktur på hverdagen
- Støtte forældre i at sørge for, at barnet/den unge kommer stabilt i dagtilbud, skole eller fritidstilbud og lignende
- Støtte forældre i at skabe en bedre kontakt og relation mellem barn/den unge og forældre
- Støtte forældre i at være den opdragende og ansvarlige voksne gennem tydelige rammer
- Motivere forældrene til samvær og aktiviteter med barn/den unge
- Støtte forældre i at skabe kontakt til omgivelserne og i at benytte de tilgængelige tilbud og faciliteter i lokalområdet
- Foranstaltningen består af praktisk såvel som pædagogisk støtte, vejledning og guidning gennem samtale i hjemmet, observation og beskrivelse af familiens samspil med fokus på forældreevne og barnets/den unges trivsel i hjemmet.
Familiestøttens målgruppe er familier som:
- Har behov for praktisk, pædagogisk støtte og vejledning i en afgrænset periode. (Det kan f.eks. være familier i krise pga. dødsfald, skilsmisse eller andre pludseligt opståede begivenheder).
- Har behov for praktisk og pædagogisk støtte og vejledning i en længere, ikke fastlagt periode. Disse familier ville ikke uden praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet være i stand til at varetage omsorgen for barn/den unge.
Har du spørgsmål til vores arbejde med familiestøtte, serviceloven § 52, eller vores andre ydelser som f.eks. § 54 Støtte Kontaktperson -er du velkommen til at kontakte os, til en uforpligtende snak om mulighederne hos SOS-Familieteam.
Henvendelse vedrørende køb af indsats
Andre henvendelser

Nyttige links
SOS FamilieTeam ApS | CVR: 40491945 © 2020 - Alle rettigheder forbeholdes
Hjemmeside af AWORK Webbureau