fbpx

Familiebehandling – § 52 stk. 3 nr. 3

SOS Familieteam tilbyder familiebehandling til udsatte familier. Familiebehandling er et forløb målrettet familier, hvor der er bekymring for et barns eller flere børns trivsel og udvikling. 

Familiebehandling er et forløb, der skal oprette eller genoprette familiedynamikken og vi inddrager derfor, hele familien i behandlingen med fokus på at styrke familiens egne ønsker og kompetencer. 

Et familiebehandlingsforløb kan indeholde:

  • Individuelle rådgivningssamtaler med en familiekonsulent.
  • Observationer af familiedynamikken.
  • Netværkssamtaler med barn, forældre og evt. søskende og bedsteforældre eller andre med tilknytning til familien. 
  • Hjælp til kommunikationsstrategier ved brug af konkrete værktøjer
  • Skabe struktur og overblik via pædagogiske redskaber

Hos SOS Familieteam er vi kendt for vores løsningsfokuserede tilgang. Vi anvender LØFT-metoden, som et grundlæggende fundament for vores pædagogiske arbejde, hvilket i praksis indebærer løsningsfokuserede samtaler hver 14. dag, samt løbende effektmåling af familiens udvikling samt vores indsats. 

Vores tilgang til det socialpædagogiske arbejde, er baseret på et værdigrundlag med fokus på medansvar, respekt, ligeværdighed, troværdighed og nærvær, hvor vi gør det, vi siger og siger, det vi gør.

Vi tilbyder fleksibel støtte i både dag- og aftentimerne samt weekender.

Har du spørgsmål til vores indsats er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om netop jeres muligheder hos SOS Familieteam. 

SOS familieteam logo

Nyttige links

SOS FamilieTeam ApS | CVR: 40491945  © 2020 - Alle rettigheder forbeholdes
Hjemmeside af AWORK Webbureau