fbpx

Børnefaglig undersøgelse – § 50

SOS Familieteam tilbyder udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser ved brug af signs of safety (SOS) metoden. Ved signs of safety metoden undersøges barnet eller den unges forhold, og efterfølgende vurderes det, om der er behov for særlig støtte.

Vi har uddannede socialrådgivere med mange års erfaring indenfor Børne- og Ungeområdet.

En børnefaglig undersøgelse har til formål at give en helhedsorienteret belysning og vurdering af barnets / den unge livsbetingelser og forhold, herunder

  • Familieforhold
  • Skoleforhold
  • Sundhedsmæssige betragtninger og forhold
  • Sociale relationer
  • Generel udvikling og adfærd
  • Andre relevante forhold og omstændigheder

Til at afklare disse forhold anvender SOS Familieteam metoden Signs of Safety (SOS)

Signs of Safety er en metode udviklet i Australien i 1990érne til anvendelse i børnesager. Metoden kan anvendes som nyttigt redskab i forbindelse med risikovurdering af barnets situation, med fokus på problematiske forhold omkring et barn eller en familie, hvor der drages tvivl om barnets sikkerhed eller trivsel. 

Signs of Safety er en anerkendt metode, der skaber en balanceret risikovurdering af barnet og familien og samtidig styrker det faglige samarbejde mellem myndighed/ fagpersoner og den udsatte familie.  

Børnefaglige undersøgelser vil i praksis altid indeholde forældresamtaler, børne- og ungesamtaler og udtalelse(r) fra relevante samarbejdspartnere. Undersøgelsesforløbet tilrettelægges ud fra den enkelte kommunes eller sagsbehandlers ønske om udførelse af opgaven.

De børnefaglige undersøgelser vil selvfølgelig blive færdiggjort inden for de lovpligtige 4 måneder.

Har du spørgsmål til vores arbejde med Børnefaglige undersøgelser er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om netop jeres muligheder hos SOS Familieteam.

SOS familieteam logo

Nyttige links

SOS FamilieTeam ApS | CVR: 40491945  © 2020 - Alle rettigheder forbeholdes
Hjemmeside af AWORK Webbureau